søndag den 24. februar 2008

Film på nettet

Provokerende dokumentarfilm, videnskabelig dokumentation, interessante foredrag, uafhængige film, private film, Internettet har det hele. Her i indlægget vil jeg løbende linke og skrive lidt om de film, jeg synes er interessante. Lige til at se direkte i browseren.
God fornøjelse!






Trusted Computing
(00:03:00)

Denne lille tegnefilm beskriver ganske kort begrebet Trusted Computing, som er en metode til at styre, hvad apparater må og ikke må. Og hvis man tror, at det er ejeren selv, der med Trusted Computing bestemmer over sine apparater, så tager man fejl, for det valg har computerindustrien allerede gjort for ham. Trusted Computing finder indpas i alle typer apparater, computere, notebooks, servere, pda, mobiltelefoner, spillekonsoller, dvd-afspillere osv.

Trusted Computing - computerindustrien har ikke tillid til dig, har du tillid til den?

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-5115609628556940516





Money as Dept
(00:47:07)

Penge skabes hver gang, nogen optager et lån i banken. Bankerne kan skabe lige så mange penge, som kunderne kan låne. Den amerikanske økonomiske vækst er betinget af en evigt stigende gæld til bankerne. Denne eksponentielt stigende gæld kræver en tilsvarende vækst i omsætningen af naturlige ressourcer, flere og flere ting må gå fra naturlig ressource til affald, for at undgå at dette system skal kollapse.

Paul Grignons 47 minutter animerede film fortæller på en simpel og lærerig måde den tankevækkende historie om, hvad penge er og hvordan, de skabes i den vestlige verden.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-9050474362583451279



History of copyright and its implications for the ownership of information today
(01:09:00)

Hvis copyright er den måde, samfundet tilbyder en økonomisk platform, så man kan tjene penge på at skabe noget, så er der noget helt galt. Vi råder efterhånden over en stor mængde Open Source software af høj kvalitet, vitale dele af Internettet kører på det, og millioner af forretningskroner er afhængige af det. Denne software er gratis, du kan stort set gøre med det, hvad du vil. Hvordan kan det hænge sammen med den traditionelle opfattelse af copyright som en fundamental nødvendighed i den vestlige verdens økonomi?

Copyright stammer fra det 16. Århundrede, senere omdannet af engelske bogudgivere og myndigheder til et monopol på distributionsrettigheder. Passer denne gammeldags forretningsmodel ind i nutidens distributionsmuligheder?

Karl Fogel fra Stanford University fortæller her copyrightens overraskende historie og de problemer den har i det 21. Århundrede.

Se videoen her:
http://www.archive.org/details/KarlFogel_chalktalk



Good Copy Bad Copy
(00:59:00)

DJ Danger Mouses ulovlige mix-album 'The Gray Album' blev en omgående klassiker. Folk var vilde med dette mix af Beatles og Rap. Men det var copyrightejerne ikke.

Konfiskeringen af torrent søgemaskinen The Pirate Bays servere, på direkte foranledning af den amerikanske regering, udløste en kraftig protest i Sverige, og et nyt svensk parti, Piratbyrån blev skabt.

Professor Lawrence Lessig har skabt et alternativ til den traditionelle copyrightlov, Creative Commons, som giver kunstnere mulighed for at mærke deres kreativitet med netop den frihed de selv ønsker den skal bære.

I Nigeria produceres der flere film end i Hollywood, på trods af at Nigeria ikke har en copyrightlov. Her koster en piratkopi af en DVD det samme som den ægte DVD, og den er på gaden samtidig med, at filmen har premiere, så man kan købe den med hjem med det samme.

I Brasillien er Tecno Brega en utrolig populær mixkultur af europæiske beats fra 80'erne. Her tjener man ikke pengene på de hjemmelavede mix cd'er, de gives væk som lokkemad til de store dj-koncerter, hvor gæsterne betaler for at komme ind.

Danskproduceret film fra 2006 der skildrer de komplicerede problemstillinger i ophavsretsdebatten lige nu.

Se videoen her:
http://www.goodcopybadcopy.net/



This Film Is Not Yet Rated
(01:37:50)

Uafhængig dokumentar af Kirby Dick om MPAA, Motion Picture Association of Americas indflydelse på amerikansk kultur. Filmen diskuterer de uoverensstemmelser, filmskabere ser mellem ratings og feedback, mellem Hollywood og uafhængige filmskabere og mellem sex og vold i film.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-559517494445537267



Super Size Me
(01:39:52)

Prisnomineret dokumentar fra 2004, instrueret af og med Morgan Spurlock. Den følger Morgan i 30 dage, hvor han udelukkende lever af mad fra MacDonald's. Filmen viser de drastiske ændringer på Morgans fysiske og psykiske velbefindende. Filmen igennem spiser Morgan dagligt tre gange på MacDonald's.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-1432315846377280008



CBC - Global Warming Doomsday Called Off
(00:43:59)

Dokumentar produceret af CBC om den virkelige årsag til den globale opvarmning. Den diskuterer det faktum, at vores udslip af CO2 slet ikke er årsagen til den globale opvarmning, og at den påståede sammenhæng mellem CO2 og global opvarmning er ren politisk spin.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-3309910462407994295



Human Computation
(00:51:31)

Luis Von Ahns fængslende og lærerige foredrag om, hvordan man kan få rigtig mange mennesker til frivilligt at knytte meningsfulde ord til billeder. Det viser han med online spillet 'The ESP Game', hvor det gælder om at skrive de samme ord som ens medspiller udfra tilfældigt viste billeder. Han mener, at man med dette spil ville kunne give alle Googles billeder meningsfulde søgeord på et par uger.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-8246463980976635143



Copyright regime vs. civil liberties
(00:54:56)

Rick Falkvinge, stifteren af det svenske parti Piratbyrån, taler om opstanden af pirat bevægelsen, og hvorfor pirater er nødvendige i vore dages politik. Han forklarer hvorfor kampen mod copyright regimet er vigtig og hvordan den dybest set handler om retten til grundlæggende civile friheder. Rick og hans partis primære fokus er at bekæmpe den nuværende copyright aggression og overvågnings populisme, gennem stemmer ved demokratiske valg. Målet er, at tilbagebringe copyright til kun at omfatte kommerciel brug, og at ikke-kommerciel indsamling, brug, remixing og spredning af informationer skal lovliggøres.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-2541736281918823479



Sejltur 2006
(01:47:01)

Min egen film optaget på tre ugers sejlerferie i danske og svenske farvande.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=-3914203201773616433



Big Dog Walking 4-Legged Tank/Mule
(00:02:59)

BigDog er en super avanceret 4-benet robot, der bevæger sig på samme måde som en hund.

Se videoen her:
http://video.google.com/videoplay?docid=5349770802105160028



Robot Fish
(00:02:38)

En robotfisk udviklet af videnskabsfolk fra Essex University. Den fungerer ved hjælp af sensorer, og rummer en autonom navigations styre enhed. Meget livagtige.

Se videoen her:
http://www.youtube.com/watch?v=eO9oseiCTdk



Self-Replicating Repairing Robots
(00:01:17)

Ingeniører fra Cornell University har designet denne mærkelige maskine, der består af små enheder, der kan bevæge sig og magnetisk fastgøre sig til hinanden. Maskinen kan genskabe og reparere sig selv.

Se videoen her:
http://www.youtube.com/watch?v=VyzVtTiax80



Robots inspired by animals
(00:02:08)

Se en salamander robot, robot fisk, mekaniske kakelakker og en fantastisk selv-konfigurerende robot.

Se videoen her:
http://www.youtube.com/watch?v=Tq8Yw19bn7Q


Om mig

Jeg er født på Frederiksberg 1966 af min mor. Nu bor jeg bare på Vesterbro. Jeg bærer briller.