Faderen: Du skal i seng nu, klokken er ni.
Spørge Jørgen: hvorfor?
Faderen: Fordi ellers er du træt i morgen.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi din krop skal have lov at sove.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, den har behov for at regenerere.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Sådan er vores krop altså bygget.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, det har Gud altså bestemt.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det ved jeg sgu da ikke.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det har jeg aldrig fået at vide.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ingen har fortalt mig det.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: De vidste det vel heller ikke.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ingen har vel fortalt dem det.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Hvis ingen ved det, kan ingen jo fortælle det, vel?
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: De kan da ikke fortælle noget de ikke ved?
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Så skulle de da lyve.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, hvis de gerne ville give indtryk af at vide det.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: For at imponere, vel.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Måske de er usikre på sig selv.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: De har måske haft en dårlig barndom.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Måske deres forældre ikke har haft tid til dem.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, de har måske skullet arbejde meget.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: For at tjene penge til at leve for.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Uden penge, ingen mad.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Sådan er samfundet altså opbygget.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det har nogen engang fundet ud af var praktisk.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, måske samfundet ikke var så praktisk og retfærdigt den gang.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Den gang var der ingen lov og orden.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det var nogle ganske få, der bestemte.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi de havde magten.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Den havde de opbygget og arvet fra deres forfædre.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: For at kunne bestemme og leve godt.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Mennesket vil altid prøve at leve godt.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi vi oprindeligt ikke havde nogle bekymringer.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Vi levede af bær og var beskyttet af skoven.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, der var masse mad og man kunne gemme sig.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: En skov er meget frodig og gavmild.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi der er en masse planter og dyr, der lever sammen i harmoni.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi de har tilpasset sig hinanden gennem millioner af år.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det er selve naturens dynamik.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Sådan er den nu altså, både viljefyldt og gavmild.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, det har Gud altså bestemt.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det har du spurgt om en gang!
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Vel fordi du gerne ville vide det.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, det er vel menneskets natur, at være nysgerrig.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det er det, der sætter mennesket i stand til at overleve.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi mennesket evner at være kreativ og ændre sin adfærd og overvinde forhindringer.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi vi blev tvunget til det, da skoven forsvandt og blev afløst af ørken.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det er meget vanskeligere at overleve i en ørken, end i en skov.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi der næsten ikke er noget mad og næring i en ørken.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Ja, det ligger vel nærmest i ordet 'ørken'.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi sådan er vores sprog nu engang opstået.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det kan skyldes tilfældigheder og menneskevandringer.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Vores sprog har påvirket hinanden indbyrdes gennem tiderne.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Fordi man har rejst og handlet med hinanden.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Det har været til begge parters fordel.
Spørge Jørgen: Hvorfor?
Faderen: Nu stopper du!
Sagde faderen og gik ud i køkkenet.
fredag den 22. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Om mig
- Jesper Eklund
- Jeg er født på Frederiksberg 1966 af min mor. Nu bor jeg bare på Vesterbro. Jeg bærer briller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar