torsdag den 19. november 2009

Listen To The Waves


Hvordan lyder mon bølgehøjden i vand, hvis man speeder hastigheden op til det hørbare område? Det er formålet med dette forsøg.


Et flåd sættes i vand, et videokamera filmer flådets højde, og vandet sættes i bevægelse. Der optages en video, indtil vandet er faldet til ro. Derefter omregnes flådets højde i hvert billede i videoen til audio samples, og disse værdier skrives til en audio-fil. Kameraet er mit hjemmebyggede Humble Telescope med 50mm objektiv.


Her en lille video af opstillingen:





Og her videoen af flådets bevægelse under forsøget (kameraet er drejet 90 grader for at få størst muligt måleområde):




Videoen har en framerate på 30 f/s, og hvis den beregnede audiofil har en samplerate på 44.100 kHz, svarer det til at hastigheden sættes op med faktor 1.470. Derved bliver en bølgefrekvens i vandet på 1 Hz til en tone på 1.470 Hz i audiofilen.


Her ses det transformerede audiosignal:





Imidlertid er denne optagelse så kort, at jeg har sat audiofilens samplerate til 6.000 hz, og derved bliver en bølgefrekvens på 1 Hz til en tone på 200 Hz. Hør selv:







Det kunne være fantastisk at montere et tilsvarende system i havet, og derved kunne høre det. Forbipasserende skibe ville lyde som små bump, og vindens styrke ville forøge signalet. Eller i Sortedams Dosseringen. Men det må blive en anden dag.

Om mig

Jeg er født på Frederiksberg 1966 af min mor. Nu bor jeg bare på Vesterbro. Jeg bærer briller.